Tumblr, Instagram og tatoveringer

Jeg har først her for nylig genfundet glæden ved min ellers lidt halvgamle Tumblrprofil. Det eneste, jeg bruger Tumblr til – og det eneste, jeg nogensinde har brugt Tumblr til – er udelukkende at reblogge andres billeder. Et eller andet sted gør det mig trist, at jeg ikke selv tager så pæne billeder, som dem der ligger derinde, og at jeg ikke ligner de fantastisk smukke og tynde piger, der er på utroligt mange af de billeder, der bliver reblogget konstant. Men på den anden side, så bliver jeg utroligt inspireret af at se på de mange smukke billeder af natur, dyr, mode og lignende. Heldigvis har jeg sådan en dårlig hukommelse, at jeg kan reblogge et par billeder, vende tilbage dagen efter og gense min Tumblrblog, som om jeg så den første gang. Jeg bliver i sådan et helt specielt, afslappet humør, når jeg kan scrolle ned på siden i evigheder og beundre de flotte billeder på siden, og jeg tør slet ikke tænke på, hvor meget tid jeg har spildt derinde. Den følelse vil jeg gerne dele med jer, og min Tumblrblog kan findes her.

 

Derudover er jeg også for noget tid siden hoppet med på Instagram-bølgen, og selvom jeg ikke selv er så god til at lægge nye billeder derind, nyder jeg også dér at se de billeder, som andre lægger ind. Specielt når jeg sidder i sommerhus og keder mig. Jeg har faktisk brugt Instagram og Tumblr ekstra meget de sidste par dage, fordi jeg simpelthen ikke har haft bedre ting at give mig til. Heldigvis er det snart nytår, hvilket betyder, at min familie og jeg snart drager hjemad mod Århus, hvor jeg kan tage til byen og shoppe for de penge og de gavekort, jeg fik i julegave. Jeg glæder mig, for min garderode trænger virkelig til en ordentlig udskiftning. Jeg er rimelig sikker på, at jeg stadig kan finde tøj bagerst i mit skab, som jeg gik med for 3 år siden, og som ikke er blevet brugt siden.

 

Til sidst vil jeg dele mit indre dilemma med jer. Noget af det, der altid har været og højst sandsynligt altid vil være populært på sider som Tumblr, er tatoveringer. Der findes så uendelig mange billeder af smukke tatoveringer på Tumblrs database, og hver gang jeg støder på et af disse billeder, ville jeg ønske, at jeg selv havde mod nok til at få lavet en. Jeg er bare så ufatteligt bange for nåle, og jeg er sikker på, at jeg nok skulle nå at besvime et par gange, inden jeg ville få min tatovering lavet færdig. Og så er jeg virkelig bange for, at jeg kommer til at fortryde det, hvis jeg fik lavet en. Det er bare så flot og stilfuldt, hvis det bliver lavet på den rigtige måde. Åh.

Julegaver

Jeg har fået en masse fantastiske gaver fra både mine søskende, forældre, bedsteforældre, min onkel og min søde kæreste. Jeg er virkelig heldig, at jeg har sådan en sød familie og sådan en sød kæreste, der gider give mig sådan nogle flotte ting, og jeg er virkelig glad for dem allesammen. Jeg har fået:

 

– Penge

– Gavekort til H&M, Gina Tricot og Stereo Studio

– Glattejern og holder til at stille glattejernet

– Æske med body butter med fire forskellige dufte fra The Body Shop

– Glitter-BH fra H&M

– Brune Mars’ nye album

– Biograftur for to

– 21 Jump Street på DVD

– 3 forskellige håndcremer fra The Body Shop

– En fin, lyserød neglelak

– Burberry Parfume

– Smykketræ

– Smuk marguerithalskæde fra Georg Jensen

 

De sidste to ting fik jeg af min kæreste, og jeg tror det er de bedste gaver, jeg har fået i lang tid. Jeg er virkelig så glad for dem, og jeg ved virkelig ikke, hvad jeg har gjort for at fortjente sådan nogle flotte gaver. Tror aldrig, jeg tager halskæden af.

Juleaften in the middle of nowhere

Min juleaften var rigtig hyggelig og indebar det, som en juleaften skal indebære: God mad, hygge og en masse gode gaver til alle. Jeg tror ikke, jeg har fået en eneste gave, som jeg ikke synes jeg kunne bruge, og det er vist første år i lang tid – til trods for, at jeg ikke rigtig havde ønsket mig noget specielt. Jeg laver et indlæg om de gaver, jeg har fået, senere i dag.

 

Vi regnede med, at det kun var min morfar og min mors bror, der kom og fejrede juleaften hos os, men da min onkels kæreste fik at vide, at hun ikke skulle arbejde alligevel, ville hun også gerne være med til at fejre jul sammen med os andre. Et eller andet sted var det ret underligt at holde jul på den måde, som vi gjorde i går, for for det første var det ovre i vores sommerhus, hvor vi aldrig har holdt jul før. For det andet var vi langt færre mennesker, end vi før har været – sidste år var vi hele 25, der holdt jul sammen, mens vi i år kun var 10. Det var til gengæld rigtigt hyggeligt alligevel! Alle de gaver, jeg havde købt til min familie, blev modtaget med et smil – også dem, jeg var nervøs for, om de kunne lide. Alt i alt var min aften tæt på perfekt, og jeg glæder mig til min kæreste kommer herover på Mols og holder nytår med mig og min familie.

Julestemning på Mols

Så kom der også julestemning på bloggen i form af billederne ovenfor. Min familie tog i sommerhus  i går, mens jeg blev hjemme med min kæreste i Århus, fordi han skulle hjem søndag og holde jul hos sin egen familie. Vi var inviteret til julefrokost hos min farmor i dag, men da mine forældre hørte vejrudsigten og fik at vide, at det ville blive snestorm omkring frokost, aftalte vi, at min far allerede skulle hen mig om formiddagen. Vi fik kørt min kæreste til toget og fik os selv bragt over på Mols til trods for den utrolige mængde sne, det konstant blev blæst ud på vejen foran os. Nu sidder jeg i sommerhuset langt væk fra alting med ild i pejsen, julefred og julemusik spillende på iPaden. I morgen kommer min morfar og onkel for at holde jul med os, og vi bliver meget færre end vi plejer at være. Men det er også meget hyggeligt – og så er der plads til, at de også kan sove hos os. Jeg var ikke specielt meget i julestemning, før jeg kom herover, men nu hvor jeg sidder og kan se sneen falde udenfor, kan høre julemusik og dufte gran fra juletræet, er det som om, det begynder virkelig at gå op for mig, at det er jul i morgen. Jeg glæder mig lidt.

 

Glædelig jul til alle, der læser dette! 

End of Watch og kærestehygge

I lørdags havde jeg aftalt med min kæreste, at han skulle komme til Århus, så vi kunne mødes inde i byen omkring middag, fordi han ikke skulle arbejde i weekenden. Vi fik gået lidt rundt inde i byen, hvor der forresten var milliarder af mennesker, som shoppede julegaver, for selv at finde nogle af de gaver, vi stadig manglede at købe. Det resulterede også i, at jeg nu kun mangler en gave til min ene lillebror og til min kæreste, så er jeg færdig med alle julegaverne i år – til trods for at jeg har været rigtig meget i tvivl om, hvad jeg skulle give de forskellige i min familie. Vi skal også holde jul anderledes i år end vi plejer, for det har altid været sådan, at både bedsteforældre og nogle af mine onkler og tanter også kom hjem til os juleaften. I år skal min ene onkel, tante og deres børn ud at rejse over julen, og min anden onkel, tante og deres børn holder jul hos dem selv sammen med min farmor, hendes kæreste og min farfar. Det vil sige, at mine forældre har besluttet, at vi i år holder jul i vores sommerhus på Mols sammen med min morfar og min sidste onkel på min mors side. Jeg tror, der bliver underligt stille, men det er måske også meget rart og hyggeligt.

 

Efter min kæreste og jeg havde gået lidt rundt inde i byen, besluttede vi os for, at vi ville tage på Jensens Bøfhus for at få noget frokost. Desværre var vi ikke de eneste, der havde fået den idé, og restauranten var proppet med folk, der havde brug for en pause fra julegaveindkøbene. Vi fik alligevel bestilt et bord og kunne få et bord omkring en halv time senere. Da vi havde spist, havde vi aftalt, at vi skulle i biografen, og den eneste film, der gik, som vi gad at se, var End of Watch. Jeg havde kun set trailer for den en enkelt gang, så jeg havde ikke specielt store forventninger. I starten var jeg rimelig skeptisk, for størstedelen af filmen er filmet gennem håndholdt kamera for at give det indtryk, at det er politibetjentene selv, der har optaget det. Det endte dog med, at det faktisk gav en rigtig god, autentisk oplevelse af filmen og det arbejde, politibetjentene udfører, og så er historien om makkerparret også rigtig rørende.