Stilhed

Jeg ved godt, at det er lang tid siden, jeg sidst har udgivet et indlæg herinde, men jeg har virkelig ikke følt, at der har været noget at snakke om, for mit liv er virkelig sat på pause for tiden. Penge har jeg ikke særlig mange af for tiden, så jeg kan ikke engang købe nyt tøj og vise det herinde, og det meste af min tid bruger jeg herhjemme med min kæreste og min familie. Jeg kan mærke, at jeg snart skal have fundet mig et arbejde, men jeg kan virkelig ikke tage mig sammen, for jeg har det jo egentlig meget godt lige nu. Men på den anden side er jeg så træt af at se det blik, folk får i øjnene, når jeg fortæller dem, at jeg hverken er igang med uddannelse eller har arbejde. Så snart smider jeg et par ansøgninger afsted til forskellige steder i midtbyen, og så har jeg i det mindste gjort noget for at komme igang med et eller andet.

 

I går aftes modtog jeg desuden en mail om, at mit Marc Jacobs ur er kommet på lager, og at jeg kan forvente at modtage det inden for 1-5 dage. Jeg glæder mig. Men på den anden side bliver jeg rigtig irriteret, hvis det viser sig ikke at være kommet om 5 dages tid.

 

I dag er det forresten også Halloween, og det var ikke noget, jeg havde tænkt over, før jeg ved et tilfælde kom til at kigge på datoen. Det er aldrig noget, min familie har gjort særlig meget ud af; det eneste, der har husket os på, at det snart er Halloween, er min farmor, der hvert år giver tilbudet om græskarlavning hjemme hos hende. Min yngste lillebror elsker det og har kreeret to græskarhoveder, som har fået lov til at stå ved hver sin dør. Der har også været en enkelt flok små børn eller to i kostumer henne ved vores dør efter småmønter, men det virker ikke som om, resten af vejen går meget op i Halloween heller.

Afslapning og hygge

De sidste par dage har min kæreste været syg og er blevet hjemme fra arbejde, hvilket betyder, at ham og jeg har gået herhjemme, hygget og lavet ingenting det meste af ugen. Jeg har det selv lidt småskidt, så jeg har ikke lyst til at lave det store, og så passer det fint, at der er en masse gode film at se. Og så er både jeg og min kæreste begyndt på et nyt spil på vores iPhones, der hedder Subway Surfers, og det tager pinligt meget af begge vores tid. Han lokkede mig til at spille det og advarede mig om, at jeg højst sandsynligt ville blive afhængig. Jeg skulle have lyttet til ham, hm. Men sjovt er det i hvert fald!

Road trip til Fredericia

Min kæreste havde skrevet sig på venteliste til en iPhone 5, sidst han var i Fredericia, og han fik en SMS fra Telenor i lørdags om, at de havde den hjemme til ham nu. Lørdag skulle han arbejde, så hans far måtte hente til for ham, men i går besluttede vi sammen at tage til Fredericia for at hente den til ham. Vi tog med toget omkring klokken 13, og det første vi gjorde, da vi kom til Fredericia, var at finde et sted at spise noget frokost. Vi spiste på en rimelig ny amerikansk diner, der hedder Sport & Grill, og det var utroligt hyggeligt og gennemført. Burgerne var utroligt gode, og der var fladskærme over det hele, hvor de viste alt fra sport til Two and a Half Men.

 

Efter at have spist, blev vi hentet af min kærestes kusine, som først kørte os hen for at hente hans nye iPhone hos hans far og bagefter hen til hans mor for at sige hej. Nu er det efterhånden også ved at være nogle måneder siden, jeg sidst har været i Fredericia. Efter et kort besøg tog vi igen toget hjem til Aarhus, hvor vi om aftenen havde bestilt billetter til Taken 2. Jeg havde ikke forventet så meget, men i forhold til at det er en 2’er, synes jeg den var overraskende god. Nu er den første film også fantastisk god, så der var noget at leve op til. Om ikke andet, så kan den i højeste grad anbefales!

Email fra Klockia

Græder lidt indeni. Den hjemmeside, jeg havde bestilt mit Marc Jacobs ur fra, havde åbenbart sendt min far en mail, som har så har videresendt til mig, uden at jeg har opdaget det. Nu skal jeg vente minimum en uge mere, før jeg får mit ur. Jeg vil bare gerne have det nuuuuu.

Perfect Jeans by Gina Tricot

Lidt bedre billeder af de nye jeans, jeg købte i går. Jeg håber bare ikke, de udvider sig for meget, for de er allerede blevet en lille smule for store i taljen.