Sygdom

Min kost består i øjeblikket af ovenstående samt en masse kamillete. Jeg måtte allerede lørdag aften give op og lægge mig tidligt i min seng, fordi jeg havde det for skidt til at sidde oprejst og i det hele taget være vågen. I går lå jeg hele dagen i min seng og var for svimmel til at rejse mig, hvilket var rigtigt ubehageligt. Det går heldigvis bedre i dag, og jeg kan nu sidde oprejst uden at føle det som om, jeg kan besvime hvert øjeblik. Dog har jeg været så heldig at få en slem forkølelse, som gør, at jeg næsten ikke kan trække vejret gennem næsen, hoster og har ondt i halsen. Det bliver et helvede at sove i nat, og jeg har ondt af min kæreste, der skal sove ved siden af mig.

Email fra Klockia

Græder lidt indeni. Den hjemmeside, jeg havde bestilt mit Marc Jacobs ur fra, havde åbenbart sendt min far en mail, som har så har videresendt til mig, uden at jeg har opdaget det. Nu skal jeg vente minimum en uge mere, før jeg får mit ur. Jeg vil bare gerne have det nuuuuu.

Øv-dag

Jeg kan mærke, at dagen i dag er sådan en, der bare skal overstås. Da jeg vågnede omkring klokken 11, var det gråt udenfor, og det gav mig alt andet end lyst til at vikle mig ud af den varme dyne. Har så oven i købet også fået mig en omgang blærebetændelse, som jeg heldigvis kunne få behandling for uden at skulle til undersøgelse hos lægen, hvilket ville have været ret besværligt, nu hvor jeg er “strandet” på Mols. Men åh, hvor er det træls, og det er virkelig ubehageligt at gå med. Og nu regner det også. Måske skulle jeg lægge mig til at sove igen.