Julegaver

Jeg har fået en masse fantastiske gaver fra både mine søskende, forældre, bedsteforældre, min onkel og min søde kæreste. Jeg er virkelig heldig, at jeg har sådan en sød familie og sådan en sød kæreste, der gider give mig sådan nogle flotte ting, og jeg er virkelig glad for dem allesammen. Jeg har fået:

 

– Penge

– Gavekort til H&M, Gina Tricot og Stereo Studio

– Glattejern og holder til at stille glattejernet

– Æske med body butter med fire forskellige dufte fra The Body Shop

– Glitter-BH fra H&M

– Brune Mars’ nye album

– Biograftur for to

– 21 Jump Street på DVD

– 3 forskellige håndcremer fra The Body Shop

– En fin, lyserød neglelak

– Burberry Parfume

– Smykketræ

– Smuk marguerithalskæde fra Georg Jensen

 

De sidste to ting fik jeg af min kæreste, og jeg tror det er de bedste gaver, jeg har fået i lang tid. Jeg er virkelig så glad for dem, og jeg ved virkelig ikke, hvad jeg har gjort for at fortjente sådan nogle flotte gaver. Tror aldrig, jeg tager halskæden af.

Byen, afslapning og fredagshygge

Jeg sagde til mig selv i går, at jeg ville stå tidligt op i dag for at tage ind til byen. Jeg overvurderede vist mig selv lidt, for da mit vækkeur ringede, var det som om, jeg kun havde sovet et par timer. Det endte derfor med, at jeg først var inde i byen omkring middagstid, men jeg fandt hurtigt et sted, hvor de kunne tage nogle led ud af mit ur, så jeg kunne komme til at passe det. Det er virkelig så frygteligt at gå inde i byen og vide, at man ikke har nogen penge til at shoppe, så det blev en kort fornøjelse, inden jeg igen sad i bussen på vej hjem. Det vigtigste var også, at jeg kunne komme til at passe mit ur. Jeg bliver mere og mere forelsket i det, jo mere jeg går med det.

 

Det kan godt være, at jeg i det hele taget ikke laver så meget for tiden, men jeg kan ikke lade være med at bruge weekenden – og fredagen med – som en undskyldning for at slappe ekstra meget af og lave mere ingenting end jeg plejer. Lige nu sidder jeg på Skype med min søde kæreste, der er taget til Fredericia i et par dage og smutter snart hen i kiosken efter noget slik til i aften. Vil prøve at overtale mine forældre til at købe sushi til aftensmad, men jeg er bange for, at jeg bliver nedstemt, eftersom vi fik det i sidste uge. Heldigvis har jeg en far, der er mindst lige så vild med sushi, som jeg selv er, så måske er det ikke helt umuligt. Nu er det også så heldigt, at der er kommet en sushi restaurant 5 minutters kørsel væk, så vi ikke skal helt ind til midtbyen for at få det.

Marc by Marc Jacobs

Så kom det endelig! Efter at have ventet i over to uger på det. Jeg er så glad, for det er lige som jeg havde forestillet mig, og det er så pænt. Desværre er det lidt for stort, men det havde jeg regnet med, så jeg skal ind og have taget et par led af, så det passer mig bedre. Jeg tror aldrig nogensinde, jeg kommer til at tage det af.

New in

Jeg tog med min kæreste ind til byen i dag, da han skulle arbejde, fordi jeg manglede kontaktlinser og aftensmad. Det er næsten også billigere at købe mad med hjem fra byen end det er at lave det selv, når det bare er til en person. På vej hen til kontaktlinseinstituttet gik jeg forbi Gina Tricot, og jeg blev nødt til at gå derind og kigge, selvom jeg havde været derinde tidligere på ugen uden at finde noget, jeg ville købe. Jeg havde prøvet nogle jeans, som jeg havde set på nettet og virkelig godt kunne lide, men da jeg prøvede dem på, var de ikke, som jeg forventede. Jeg besluttede at give dem en chance til, fordi de havde dem i andre størrelse, end de havde sidst jeg var derinde, og de passede meget bedre end sidst. Jeg er virkelig faldet for dem. Heldigvis havde jeg også en gavekort, som jeg fik i fødselsdagsgave, og som jeg aldrig havde fået lejligheden til at bruge, fordi der aldrig rigtig var noget derinde, som jeg gad at have. Men det var der nu! Og samtidig fandt jeg også et par ringe, som jeg også blev nødt til at have, for jeg mangler virkelig nogle ringe, jeg gider gå med. Jeg skal nok sætte et bedre billede ind af mine nye jeans, når lyset bliver lidt bedre, for det er for mørkt til at få et ordentligt billede nu.

 

Jeg venter forresten stadig på, at der kommer en postbil med mit Marc Jacobs ur, og jeg er så utålmodig. Vil så gerne have det. Og nu er der også gået 5 arbejdsdage, siden jeg bestilte det, så hvis det ikke kommer i dag, får jeg det på mandag. Glæder mig!

Marc by Marc Jacobs

Årh, jeg er SÅ forelsket i det her Marc by Marc Jacobs ur. Jeg går normalt ikke op i “mærkevarer” og tøj af bestemte designere, men det her er jeg virkelig faldet for. Problemet er bare, at det er næsten umuligt at finde. Jeg brugte meget af dagen i går på at søge Google tynd for hjemmesider, der solgte det, men udvalget var begrænset, og det er de færreste, der overhovedet shipper til Danmark. Til sidst fandt jeg heldigvis en svensk side, hvor de både har det OG shipper til Danmark… problemet er bare, at det koster næsten 2.000 kr., og som arbejdsløs er det noget, der gør ondt på opsparingen. Men åh, hvor jeg overvejer det alligevel. Jeg går og siger til mig selv, at jeg kommer til at bruge det en masse, at det er alle pengene værd, og at det passer til nærmest alt mit tøj. Jeg overvejer det et par dage mere, men lige nu er jeg 98% sikker på, at det er det, der bliver mit næste køb.