I aften skal jeg til fødselsdagsfest hos en veninde, og inden da skal jeg ind til byen og spise aftensmad med to andre veninder, som også skal til festen senere. Jeg har gået rundt herhjemme hele dagen og nydt, at jeg uden at stresse har haft tid til at gå i bad, lægge neglelak, glatte hår, lægge make-up osv. Om cirka en time tager jeg bussen ind til byen, og jeg har frygtet det hele dagen, for den første sne er faldet – og blevet liggende – så det er helt sikkert rigtig koldt. Lige nu sidder jeg og hører Disneymusik, og selvom jeg har rundet de 19 år, bliver jeg aldrig for gammel til hverken Disney eller deres musik. Åh, jeg elsker det.
Når man vågner op til en dag med heldagsregn, har man mest af alt lyst til at blive liggende under sin varme dyne og sove dagen væk. Det havde jeg egentlig også tænkt mig, men fik alligevel rullet mig selv ud af min seng omkring middag. Der gik ikke lang tid, før jeg besluttede mig for, at eftersom det regnede, ville jeg i stedet for at gå i Kiwi og købe et eller andet, bage min egen kage. Heldigvis havde vi alle de ting, jeg skulle bruge, for at lave den gode banankage, jeg har lavet så mange gange, at jeg nærmest kan både ingredienser og fremgangsmåde i hovedet. Og den bliver altid modtaget med et smil af mine søskende og mine forældre. Derudover har jeg også hjulpet min mor med madlavningen i dag, og det var faktisk mere hyggeligt, end jeg lige havde forventet. Jeg tror, jeg bruger alt for lidt tid med hende, og jeg har altid vrænget af hende, når hun har forslået, at vi allesammen skulle hjælpe med at lave mad en gang om ugen. Det er heller aldrig blevet til noget, men i denne uge har næsten alle mine søskende – inklusiv mig selv – hjulpet en aften med at lave mad. En ekstra bonus er også, at vi selv får lov til at vælge, hvad der er på menuen. På tirsdag skal vi f.eks. have risengrød for anden uge i træk, fordi min yngste lillebror åbenbart er i julehumør.
Lige nu sidder jeg i min jumpsuit og genser første sæson af Fristet på Viaplay. Den serie har lært mig, at der er virkelig mange mennesker, jeg ikke kan holde ud at høre på. Derudover er jeg virkelig glad for, at jeg fik overtalt min far til at købe Viaplay, for det har virkelig reddet mig fra mange kedelige aftner og eftermiddage. Og oven i købet har jeg altid været dårlig til at skulle se bestemte TV-serier på et bestemt tidspunkt af dagen eller ugen. Nu kan jeg se det, når jeg har lyst til. Jeg elsker det.
Det har stået lidt stille herinde på det sidste, og grunden til det er egentlig bare, at jeg ikke har haft noget interessant at snakke om. Alligevel er det nu lidt over en uge siden, at jeg var i biografen for at se afslutningen på Twilight-sagaen, der havde præmiere sidste torsdag, og jeg har overvejet at lave et indlæg lige siden. Jeg slæbte min mor og kæreste med, og vi var allesammen lige fascinerede. Den sidste del af Breaking Dawn er klart en, jeg med sikkerhed godt kunne se igen i biografen, og det er helt sikkert også en, jeg skal have på DVD, når den tid kommer. Jeg glemte de to, små piger ved siden af mig, der snakkede, og jeg glemte den fyldte biografsal, da først trailerne var forbi, og filmen startede. Jeg troede egentlig, at jeg var blevet lidt træt af Twilight, for når jeg husker tilbage på det nu, synes jeg egentlig ikke, at de første film var noget specielt, men nu kan jeg se, at det bare er fordi jeg ikke har set dem i lang tid. Den sidste film var spændende og levede mere end op til mine forventninger – også selvom jeg har læst bogen får nogle år siden. Og så er Kristen Stewart i øvrigt en mere fantastisk skuespiller i den sidste film end nogensinde før.
Jeg kan klart anbefale filmen til alle, der ikke har sat sig i hovedet, at de hader Twilight, og jeg regner selv med at skulle se den engang mere, inden de tager den af programmet.
Min kost består i øjeblikket af ovenstående samt en masse kamillete. Jeg måtte allerede lørdag aften give op og lægge mig tidligt i min seng, fordi jeg havde det for skidt til at sidde oprejst og i det hele taget være vågen. I går lå jeg hele dagen i min seng og var for svimmel til at rejse mig, hvilket var rigtigt ubehageligt. Det går heldigvis bedre i dag, og jeg kan nu sidde oprejst uden at føle det som om, jeg kan besvime hvert øjeblik. Dog har jeg været så heldig at få en slem forkølelse, som gør, at jeg næsten ikke kan trække vejret gennem næsen, hoster og har ondt i halsen. Det bliver et helvede at sove i nat, og jeg har ondt af min kæreste, der skal sove ved siden af mig.
