I lørdags havde jeg aftalt med min kæreste, at han skulle komme til Århus, så vi kunne mødes inde i byen omkring middag, fordi han ikke skulle arbejde i weekenden. Vi fik gået lidt rundt inde i byen, hvor der forresten var milliarder af mennesker, som shoppede julegaver, for selv at finde nogle af de gaver, vi stadig manglede at købe. Det resulterede også i, at jeg nu kun mangler en gave til min ene lillebror og til min kæreste, så er jeg færdig med alle julegaverne i år – til trods for at jeg har været rigtig meget i tvivl om, hvad jeg skulle give de forskellige i min familie. Vi skal også holde jul anderledes i år end vi plejer, for det har altid været sådan, at både bedsteforældre og nogle af mine onkler og tanter også kom hjem til os juleaften. I år skal min ene onkel, tante og deres børn ud at rejse over julen, og min anden onkel, tante og deres børn holder jul hos dem selv sammen med min farmor, hendes kæreste og min farfar. Det vil sige, at mine forældre har besluttet, at vi i år holder jul i vores sommerhus på Mols sammen med min morfar og min sidste onkel på min mors side. Jeg tror, der bliver underligt stille, men det er måske også meget rart og hyggeligt.

Efter min kæreste og jeg havde gået lidt rundt inde i byen, besluttede vi os for, at vi ville tage på Jensens Bøfhus for at få noget frokost. Desværre var vi ikke de eneste, der havde fået den idé, og restauranten var proppet med folk, der havde brug for en pause fra julegaveindkøbene. Vi fik alligevel bestilt et bord og kunne få et bord omkring en halv time senere. Da vi havde spist, havde vi aftalt, at vi skulle i biografen, og den eneste film, der gik, som vi gad at se, var End of Watch. Jeg havde kun set trailer for den en enkelt gang, så jeg havde ikke specielt store forventninger. I starten var jeg rimelig skeptisk, for størstedelen af filmen er filmet gennem håndholdt kamera for at give det indtryk, at det er politibetjentene selv, der har optaget det. Det endte dog med, at det faktisk gav en rigtig god, autentisk oplevelse af filmen og det arbejde, politibetjentene udfører, og så er historien om makkerparret også rigtig rørende.

Det har stået lidt stille herinde på det sidste, og grunden til det er egentlig bare, at jeg ikke har haft noget interessant at snakke om. Alligevel er det nu lidt over en uge siden, at jeg var i biografen for at se afslutningen på Twilight-sagaen, der havde præmiere sidste torsdag, og jeg har overvejet at lave et indlæg lige siden. Jeg slæbte min mor og kæreste med, og vi var allesammen lige fascinerede. Den sidste del af Breaking Dawn er klart en, jeg med sikkerhed godt kunne se igen i biografen, og det er helt sikkert også en, jeg skal have på DVD, når den tid kommer. Jeg glemte de to, små piger ved siden af mig, der snakkede, og jeg glemte den fyldte biografsal, da først trailerne var forbi, og filmen startede. Jeg troede egentlig, at jeg var blevet lidt træt af Twilight, for når jeg husker tilbage på det nu, synes jeg egentlig ikke, at de første film var noget specielt, men nu kan jeg se, at det bare er fordi jeg ikke har set dem i lang tid. Den sidste film var spændende og levede mere end op til mine forventninger – også selvom jeg har læst bogen får nogle år siden. Og så er Kristen Stewart i øvrigt en mere fantastisk skuespiller i den sidste film end nogensinde før.

Jeg kan klart anbefale filmen til alle, der ikke har sat sig i hovedet, at de hader Twilight, og jeg regner selv med at skulle se den engang mere, inden de tager den af programmet.