End of Watch og kærestehygge

I lørdags havde jeg aftalt med min kæreste, at han skulle komme til Århus, så vi kunne mødes inde i byen omkring middag, fordi han ikke skulle arbejde i weekenden. Vi fik gået lidt rundt inde i byen, hvor der forresten var milliarder af mennesker, som shoppede julegaver, for selv at finde nogle af de gaver, vi stadig manglede at købe. Det resulterede også i, at jeg nu kun mangler en gave til min ene lillebror og til min kæreste, så er jeg færdig med alle julegaverne i år – til trods for at jeg har været rigtig meget i tvivl om, hvad jeg skulle give de forskellige i min familie. Vi skal også holde jul anderledes i år end vi plejer, for det har altid været sådan, at både bedsteforældre og nogle af mine onkler og tanter også kom hjem til os juleaften. I år skal min ene onkel, tante og deres børn ud at rejse over julen, og min anden onkel, tante og deres børn holder jul hos dem selv sammen med min farmor, hendes kæreste og min farfar. Det vil sige, at mine forældre har besluttet, at vi i år holder jul i vores sommerhus på Mols sammen med min morfar og min sidste onkel på min mors side. Jeg tror, der bliver underligt stille, men det er måske også meget rart og hyggeligt.

Efter min kæreste og jeg havde gået lidt rundt inde i byen, besluttede vi os for, at vi ville tage på Jensens Bøfhus for at få noget frokost. Desværre var vi ikke de eneste, der havde fået den idé, og restauranten var proppet med folk, der havde brug for en pause fra julegaveindkøbene. Vi fik alligevel bestilt et bord og kunne få et bord omkring en halv time senere. Da vi havde spist, havde vi aftalt, at vi skulle i biografen, og den eneste film, der gik, som vi gad at se, var End of Watch. Jeg havde kun set trailer for den en enkelt gang, så jeg havde ikke specielt store forventninger. I starten var jeg rimelig skeptisk, for størstedelen af filmen er filmet gennem håndholdt kamera for at give det indtryk, at det er politibetjentene selv, der har optaget det. Det endte dog med, at det faktisk gav en rigtig god, autentisk oplevelse af filmen og det arbejde, politibetjentene udfører, og så er historien om makkerparret også rigtig rørende.