“Books are a uniquely portable magic.” - Stephen King

Goodiebox!

Har modtaget min allerførste Goodiebox her til aften efter at have aftalt med min mor og søster, at vi skulle dele indholdet af pakken, når den kom, så vi allesammen kunne få glæde af den. Til trods for min mors lidt negative holdning til de første produkter, er jeg sikker på, at det er noget, jeg nok skal få testet og brugt. Der er blandt andet en dagcreme, som jeg har manglet, og som virker til at være ret god. Derudover er der både en body lotion, håndcreme og noget te, som jeg har tænkt mig at afprøve inden så længe. Det er også lang tid siden, jeg sidst har drukket te, så det er også en rigtig god måde at komme igang med det på.

 

Her for tiden går jeg ellers bare og ser en masse tv-serier og film på Viaplay. Der er jo både startet Paradise Hotel, Masterchef og Divaer i Junglen for nylig, og jeg er også kun nået til sæson 3 af Lost, så der er stadig masser af timer tilbage af den. Jeg har døjet med noget sygdom på det sidste og er stadig ikke helt ovenpå, så jeg bruger en masse tid i min seng, hvilket ikke er det fedeste i verden. Har forresten forelsket mig dybt i denne jakke, der desværre er for dyr til, at jeg føler, mit budget kan holde til det lige nu. Men når jeg engang får fundet mig et arbejde, er den helt sikker en af de ting, der kommer til at hænge i mit skab hurtigst muligt.

2

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

“Books are a uniquely portable magic.” - Stephen King