Sommerhus

Min søde kæreste

Da jeg ikke har det så godt for tiden og derfor går meget herhjemme for mig selv, havde min kæreste og jeg aftalt, at han skulle komme hjem til mig i weekenden for at hygge og lave ingenting sammen. I stedet besluttede han sig for at overraske mig ved tirsdag at stå uden for min dør med den flotteste buket røde, langstilkede roser og to Disney-film, som han ved, jeg elsker. Jeg kan slet ikke beskrive med ord, hvor fantastisk glad jeg blev for at se ham og for, at han kan finde på at gøre sådan noget kun for min skyld. I alt er der 18 roser, som svarer til det antal måneder, vi havde været sammen dagen efter (onsdag), og jeg tror det er den største buket, jeg nogensinde har fået. Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg har gjort for at fortjene en så sød og forstående kæreste. Det er også derfor jeg vil kæmpe med arme og ben for at holde fast på ham, for jeg har aldrig haft det så godt med nogen, som jeg har det med ham.

 

Så sidste uge stod i kærlighedens tegn, og vi fik set en masse film, nørdet computerspil og bagt pølsehorn og boller, som også min familie nød stor glæde af. Det er længe siden, jeg har været så lykkelig. Jeg elsker dig, Jesper <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerhus